En mandsperson henvendte sig fredag formiddag hos Circle K på Industrivej i Aars og fremviste et politiskilt. Manden fortalte, at der var planer om en stor øvelse med deltagelse af dansk og amerikansk politi, og han ville vide, om Circle K i den forbindelse kunne stille nogle lokaler til rådighed. Manden, der beskrives som diffus, gik igen med uforrettet sag - uden at det rigtige politi fik fat i ham.