På Trædemarksvej mellem Skarp Salling og Vindblæs blev der mellem mandag aften og tirsdag middag stjålet en 30 år gammel traktor af mærket Fiat 100-90. Traktoren er ikke indregistreret, og den var forsynet med frontlæsser. Dens værdi er opgjort til 150.000 kroner. Hvis nogen har set noget til traktoren, kan politiet kontaktes på tlf 114.