Et indbrud på en landejendom under renovering i Søttrup blev forpurret tirsdag aften klokken 23.45. To gerningsmænd nåede dog at afliste ruden i en dør, inden beboeren kom til. Det fik de to gerningsmænd, der havde hættetrøjer trukket op over hovedet, til at tage flugten - uden udbytte.
Hos Belmaflex på Tulipanvej i Farsø lykkedes det til gengæld ukendte tyve at stjæle 15-20 tomme emballagekasser, som stod på virksomhedens gårdsplads. Det sælsomme tyveri skete mellem fredag kl. 13 og lørdag kl. 6.