Lørdag aften rykkede brandfolk ud til en brand på Hovedvejen i Guldager. Her var der på en ejendom gået ild i en tilbygning til et stuehus. I tilbygningen var der installeret et halmfyr, hvorfra branden menes at være startet. Brandmændene foretog en kontrolleret nedbrænding af tilbygningens overetage, hvor der var opbevaring af halm.