Den vanvittige trend med at løsne hjulbolte på folks biler er nået til Aars.
To bilejere kunne i går konstatere, at hjulboltene var løsnet på deres biler. En bilejer konstaterede, at ukendte gerningsmænd havde løsnet hjulboltene på begge de bageste hjul på hans bil, mens denne var parkeret på Østre Boulevard i Aars i tidsrummet kl. 1700 – kl. 2050.
En anden bilejer konstaterede, at alle 5 hjulbolte var løsnet på venstre forhjul på hans bil, da han efter at have kørt 2-3 km kunne høre, at der var noget galt. Hjulboltene var løsnet medens bilen var parkeret ved et varehus på Hobrovej i Aalborg SV.