En 21-årig mand fra Aars måtte fredag aften en tur i detentionen efter aggressiv opførsel over for politiet. En 5-6 personer havde været oppe at slås udenfor Aviskontoret, men da en patrulje kommer frem for at oprette ro og orden, er der allerede faldet ro på igen.
Men den 21-årige mand hidser sig voldsomt op ved politiets tilstedeværelse, og da han også bliver aggressiv, blev manden klokken 21.17 anholdt og anbragt i detentionen.