Tømrerfirmaet Teddy Rønaa A/S på Nibevej i Farsø havde i aftes klokken 23.10 indbrud. Gerningsmanden brød en port op, og stjal Dewalt elværktøj for et ukendt beløb. Blandt andet blev der taget en kap/geringssav og en kap/vendesav.
Forinden var der cirka klokken 22.40 indbrud i en forretning på Borgergade i Aalestrup. Tyvene kom ind ved at bryde et kontorvindue op. Udover at tjekke indholdet i skuffer og skabe stjal tyvene tilsyneladende ingenting. Et vidne, der hørte forretningens tyverialarm, så 2 mænd forlade stedet i en Volvo Stationscar. Den ene mand var iført en orange jakke.