Det har været en usædvanlig rolig weekend for politiet i Vesthimmerland. Trods byfest i Løgstør melder politiet kun om et par få sager. Der er således anmeldt et indbrud i et sommerhus på Sjørup Søvej i Gatten mellem lørdag og søndag. Via et vindue er tyven kommet ind og har gennemrodet huset. Da ejeren ikke har været til stede, er det uvist, om der er stjålet noget.
Et andet anmeldt indbrud er slet ikke begået i weekenden - men mellem den 3. og 17. juni. Det er på Bjørnevej i Ertebølle. Tyven har brudt hoveddøren op, og heller ikke her er der overblik over kostervalget.