Også Svingelbjerg Kirke og Farsø Fjordcamping har haft tyve på besøg.
Lørdag morgen klokken 05.37 bimlede alarmen i et sommerhus på Viborgvej i Trend. Husets hoveddør var blevet brudt op ved cylinderudvridning, og på trods alarmen nåede tyven at stikke af med tre lænestole til 3000 kroner stykket samt et sofabord af samme værdi.
Mellem den 3. og 5. januar har der også været indbrud i et redskabsrum ved Svingelbjerg Kirke. Gerningsmanden har også ger vredet låsecylinderen ud. En Husquarna plænetraktor til en værdi af 15.000 kroner meldes stjålet.
Hos Farsø Fjord Camping i Stistrup er der blevet stjålet et fladskærms-tv og en Chromecast fra en campingvogn. Gerningsmanden har brudt døren til campingvognen op i tidsrummet mellem den 17. december og 5. januar.