Onsdag d. 20. november 2019 - �rgang 14

Knallertkører slap heldigt fra påkørsel

27-06-2019

Mandag eftermiddag klokken 15.48 skete der et færdselsuheld på Aggersundvej i Sjøstrup ved Aars. En 60-årig mand fra lokalområdet kørte i sydøstlig retning i sin bil og foretog et højresving ind på Circle K tankstationen. Han overså og påkørte en 29-årig mandlig knallertkører, der kørte på cykelstien. Den 29-årige er fra Aars.

Heldigvis skete der kun materielle skader ved uheldet. For den 60-årige bilist får sagen dog et uheldigt efterspil. Dels sigtes han for sin vigepligtsforseelse, og dels kørte han uden at være i besiddelse af et kørekort.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!