Overskriften til denne artikel kan give associationer til en gyserfilm, men det er faktisk det, en 45-årig kvinde oplevede på Kong Christians Vej i Aars natten til torsdag. Kvinden vågnede ved at hun hørte tunge fodtrin fra kælderen, hvor der ellers ikke burde være nogen. Kvinden stod derfor op, og hørte en eller flere personer løbe fra stedet. Det forhindrede formentlig den eller de ubudne gæster i at stjæle noget fra huset, hvor den pågældende kælderdør stod uaflåst.
Politiet har en mistanke om, at det måske er de samme to mænd af østeuropæisk udseende, som de seneste dage har været på tyvetogt i Vesthimmerland, der også står bag dette forhold.