Med et koben og en skævbidder lykkedes det en indbrudstyv at stjæle fire lamper i et fritidshus på Fjordblink i Hvalpsund. Og det var ikke fire helt almindelige lamper. To af dem var af mærket PH Koglen, og de to andre af mærket PH 5. Den samlede pris på de fire lamper er angivet til cirka 110.000 kroner.
Den ukendte gerningsmand brød en terrassedør op - formentlig med et koben - og klippede ledningerne til lamperne over. Indbruddet er sket mellem lørdag klokken 11 og i går kl. 17.