Mandag d. 21. oktober 2019 - �rgang 14

Mand fremstilles for narko- og våbenbesiddelse

15-07-2019

Politiet rykkede i nat klokken 00.50 ud på en adresse i Hornum for at finde en efterlyst person. I stedet fik de noget andet i nettet.

Politiet havde fået et tip om, at en efterlyst person befandt sig på en adresse på Jernbanegade i Hornum. Derfor rykkede politiet ud til adressen, men den efterlyste person var ikke til stede. Det var i stedet tre andre mænd, som alle blev anholdt.

Anholdelserne skete, fordi politiet fandt dem i besiddelse af godt og vel et gram kokain, rivotril-tabletter, 0,8 gram hash, en enhåndsbetjent foldekniv, et oversavet jagtgevær og to skarpe patroner. 

Et par timer senere blev en 27-årig og en 29-årig mand igen løsladt, mens den sidste - en 26-årig mand, som bor på adressen - fortsat er i politiets varetægt. Han vil formentlig blive fremstillet for en dommer i dag med henblik på at få ham varetægtsfængslet. 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!