Minkfoderfabrikken Farm Food havde i aftes besøg af fem brandbiler og en snes brandmænd fra tre forskellige brandstationer, da der gik ild i en såkaldt inddamper på virksomheden. Der blev slået alarm klokken 16.35, men det udviklede sig ikke til en regulær brand. Der var en del røgudvikling, som spredte sig til et ventilationsanlæg, men altså kun med begrænsede skader til følge, oplyser politikommissær Preben Møller fra Himmerlands Politi.