Fredag eftermiddag ringede en 53-årig mand til vagtcentralen. Under en eftermiddagstur på Lounsvej i Farsø spottede han forskelligt værktøj under en busk. Der var tale om blandt andet en vinkelsliber og forskelligt måleudstyr. Det var tydeligt, at det bevidst var blevet skjult.
En patrulje tog ud til stedet, hvor de fik taget DNA-prøver for at se, om det kunne stamme fra et indbrud.