Tre dansktalende mænd med udenlandsk accent henvendte sig natten til søndag til en 28-årig kvinde, der i forbindelse med Farsø Festen gik på Søvej. De spurgte om en cigaret.
Da kvinden fortalte, at hun ikke røg, gik to af mændene videre. Den tredje forsøgte i stedet at kysse kvinden. Han fik hende også væltet omkuld, men hun fik vristet sig fri og tilkaldt hjælp.
En dørmand i nærheden kom ilende til og fik overmandet gerningsmanden, som senere blev anholdt af politiet.