Nordjyllands Politi efterlyste i morges på twitter den 30 årige Thomas Houtved Sørensen, som i meget nedtrykt sindstilstand var gået fra en adresse på Rådhusgade i Løgstør. Thomas forlod adressen i nat i ukendt retning.
Politiet opfordrede borgerne i Løgstør til at kigge efter Thomas i opgange, udhuse, haver, garager, mens politiet selv ledte efter Thomas med patruljer, hundepatruljer og indsatsleder i området.
I løbet af formiddagen blev den efterlyste dog fundet i god behold af en borger i Løgstør.