Fredag d. 22. marts 2019 - Årgang 14

Politiet har taget trafikanter med sprit i blodet

11-03-2019

Både i Hvalpsund og i Aggersund blev der i weekenden standset mænd, der havde drukket for meget.

I Aggersund standsede politiet i aftes klokken 23.46 en mand, der kørte knallert lige nord for Aggersundbroen. Det viste sig at være en 38-årig lokal mand, som havde drukket lige rigeligt til at føre knallert. Han blev derfor anholdt og taget med for at få taget en blodprøve.

Lørdag eftermiddag modtog politiet en anmeldelse om, at en 68-årig mand satte sig bag rattet i en bil i Hvalpsund efter et besøg på det lokale værtshus. En patrulje fik standset manden i Illeris klokken 15.40, hvor den 68-årige lokale mand blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Også han måtte med for at få taget en blodprøve.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!