Politiet tog bil fra bilist, der gentagne gange har overtrådt færdselsloven.
I går formiddags klokken 11.54 standsede en politipatrulje en bil på Løgstørvej ved Morumvej vest for Aars. Bilens chauffør var særdeles godt kendt af politiet for tidligere lovovertrædelser, og denne gang var ingen undtagelse. Dels var manden beruset, og dels kørte han uden at have kørekort. Da det var mindst tredje gang, han er blevet standset uden kørekort, konfiskerede politiet bilen. Han blev desuden anholdt for at få udtaget en blodprøve. Den anholdte er en 53-årig mand fra Aarestrup.