Telefonen ringede lørdag 19. august hos en 41-årig mand fra Aars. Det var fra Microsoft, der kunne se, at der var problemer med mandens computer. Heldigvis var det super nemt at fikse. De skulle blot bruge mandens CPR-nummer, Nem-ID og en indbetaling på 50 kr., lød meldingen i telefonen.
Nordjyllands Politi advarer om, at Microsoft aldrig ringer til folk på den måde, og i øvrigt skal hverken firmaer eller offentlige institutioner havde dit Nem.ID, som er helt personligt.