Natten til mandag blev der begået to indbrud i Aars med få minutters mellemrum. Klokken 00.45 blev rude til et kontor aflistet på Lyngsøvej, og fra stedet blev der stjålet 20 halvliters sodavand, en rød JBL højtaler og en nøglebrik.
Blot ti minutter senere kravlede en ukendt gerningsmand via et loftsvindue ind på en virksomhed på Messevej, hvor der blev stjålet nogle harddiske og RAM til computere. Politiet har en formodning om, at det er de samme, der står bag begge indbrud.