På Gunderupvej mellem Fredbjerg og Trend blev en personbil standset til et rutinetjek fredag aften den 20. december kl. 20.18. Føreren af bilen, en 61-årig kvinde, blev skønnet påvirket. En alkometertest viste, at hendes promille var over de tilladte 0,5. Hun blev derfor sigtet og anholdt for spirituskørsel.
En anden personbil blev en time senere standset på Himmerlandsgade i Aars. Her var føreren af bilen en 20-årig mand, som også blev skønnet påvirket. Den 20-årige mand blev også sigtet og anholdt for spirituskørsel.