Politiet har anholdt en 27-årig og en 55-årig mand efter tyveri i Ålestrup.
En uindregistreret Kawasaki motorcykel blev mellem tirsdag og torsdag stjålet fra et værksted på Toftegårdsvej i Aalestrup. Gerningsmændene havde desuden taget noget værkstøj, om var lagt til side - formementlig til senere afhentning. Derfor lå den forurettede på lur, og ganske rigtigt. Natten til fredag dukkede to mænd op for at hente værktøjet.
Derfra var det en let opgave for politiet at anholde de to gerningsmænd; en 27-årig mand fra Langå og en 55-årig mand fra Hobro. Den sidstnævnte blev desuden fundet i besiddelse af en kniv, som han ikke havde et såkaldt anerkendelsesværdigt formål med, og derfor blev han også sigtet for overtrædelse af knivloven.