En landejendom på Korsholmvej i Vesterbølle havde i går mellem klokken 12 og 16 uønsket besøg af en indbrudstyv. En rude blev knust i et bryggers, og gerningsmanden har færdedes i hele huset, som har stået ubeboet i to år. Det er uvist, om der er stjålet noget fra stedet.
I forbindelse med anlægget af den nye omfartsvej ved Aars er der fra en af de tilknyttede entreprenørmaskiner blevet forsøgt stjålet dieselolie. Gerningsmændene blev dog opdaget og tog flugten fra stedet.