Fra en ejendom på Veggerbyvej ved Vegger har ukendte gerningsmænd stjålet et våbenskab med 2 jagtgeværer samt patroner i løbet af mandag aften.
Gerningsmændene havde brækket terrassedøren op med et koben og herefter gået rundt i huset for til sidst at stikke af med våbenskabet.
Geværerne, der er stjålet, er et jagtgevær O/U, cal. 12 Beretta, som er cirka 30 år gammelt, og et jagtgevær O/U, cal. 12 Beretta med 50 stk. cal. 12 haglpatroner. Desuden er der stjålet en trebenet jagtstol med lædersæde og træben.