På Viborgvej ved Trend Å blev der søndag stjålet et sæt nummerplader fra en Ford Mondeo. Nummerpladerne, der var lovmæssigt korrekt skruet på hedder VS 37 896.
Hos Farmas i Farsø blev der mellem torsdag og fredag i sidste uge klippet et trådhen i stykker, og inde på matriklen er der blevet brudt tre servicevogne op, hvorfra der er stjålet værktøj.
I Louns er der fra et fritidshus stjålet to designerstole på Ramshule. Ved at afliste en rude til et soveværelse er gerningsmanden kommet ind, og han/hun har stjålet en højrygget Wegner 290 og en lavrygget Wegner 290. Indbruddet er sket mellem den 2. og 14. oktober.
På Herredsvej i Nyrup ved Aars har der været en tyveknægt på spil i en villa natten til lørdag. Alt i villaen er gennemrodet, og en nøgle til en VW Polo blev stjålet. Nøglen er blevet brugt til at stjæle bilen med registreringsnummer AE 58 898. Derudover er der fra stedet stjålet en havetraktor af mærket Husquarna og en trailer.