Fredag d. 10. juli 2020 - �rgang 15

Tyverier på Løgstør Caming og i sommerhus i Lendrup

02-06-2020

Fra Løgstør Camping er der i løbet af pinsen komme to anmeldelser om tyveri fra campister. Den ene har fra en uaflåst bil fået stjålet fjernbetjeningen til en garageport. Dette tyveri er sket mellem søndag aften klokken 23 og mandag klokken 13. 

En anden campist har søndag morgen klokken 04.30 fået stjålet en gasflaske. Netop gasflasker er i høj kurs nu, hvor grillsæsonen for alvor er sat ind. 

I Lendrup har en sommerhusejer også haft en tyv på besøg. Det er sket på Malurtvej, hvor der fra et uaflåst skur er blevet stjålet grej til lystfiskeri og diverse drikkevarer. Tyveriet er sket natten til søndag.

Der har også været indbrud i et hus på Søndersøvej, som er under fraflytning. Tyven har ikke kunnet modstå en Kählervase, som i følge politiet er det eneste, som er stjålet. 

Endelig har pinsen budt på et tyveri ved Simested Kirke. Her har en ukendt gerningsmand henover weekenden brudt en stålport til et redskabsrum op, og derfra stjålet en Husquarna havetraktor.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!