Mobilsnak førte indirekte til færdselsuheld i går morges kl. 8.50.
Selv om en 61-årig kvinde helt efter bogen holdt ind til siden, da hendes mobiltelefon ringede under kørslen, blev hun alligevel impliceret i et færdselsuheld. Det skete på Roldvej i Gundestrup øst for Aars.
Den 61-årige havde parkeret bilen helt ude i rabatten, men da en 26-årig kvinde kom kørende i samme retning og var uopmærksom, ramte hun den holdende bil.
Udover materielle skader pådrog den 26-årige sig nogle ufarlige knubs, og det samme gjorde to passagerer i den 61-åriges bil. Begge førere kommer fra Aars-området.