Guide: Sådan vælger du nye vinduer
Dette er sponsoreret indhold
Vinduerne i dit hus er ufatteligt vigtige for husets udtryk og stil, og det er et stort projekt, når husets vinduer skal udskiftes. Mange tænker primært på de håndværksmæssige og økonomiske elementer af renovationen, men det virkelig arbejde starter langt tidligere, når du skal udvælge de helt rette vinduer.
Det er vigtigt at vælge de rette vinduer, hvis dit hus skal have det rette udtryk. Typen af vinduer kan afgøre, om dit hus bliver mere moderne, mere hyggeligt eller måske noget helt tredje. Herunder kan du finde en lille guide, som kan hjælpe dig med at vælge nye vinduer.
Sørg for at vinduerne passer til huset
I forhold til vinduernes udseende, skal du først og fremmest forholde dig til husets stil. Et tommelfingerråd er typisk at kigge på husets originale vinduer, men det kan være vanskeligt, hvis de er blevet udskiftet for mange år siden. Her kan du i stedet køre en tur i lokalområdet og samle inspiration på lignende huse.
Store glaspartier passer rigtig godt til moderne arkitektur, hvor der er fokus på at skabe store og lyse rum. Denne type af vinduer vil til gengæld være meget malplacerede i en gammel og rustik landejendom, hvor bondehusvinduer ofte er mere passende. Mange byboere har en tendens til at gå efter moderne vinduer, men et godt alternativ kan også være de mere klassiske dannebrogsvinduer, som ofte findes i muremestervillaer.
Der findes rigtig mange valgmuligheder indenfor moderne vinduesdesign, så sørg for at overveje dine muligheder grundigt. Vinduer i specialmål kan normalt ikke returneres, så det er vigtigt at træffe de rigtige valg.
Vælg det rette energimærke
Nye vinduer betyder også, at dit varmeregnskab bliver endnu bedre. Denne fordel er garanteret også én af grundene til, at du ønsker at udskifte dine vinduer til at starte med. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at vælge det rette energimærke.
Moderne vinduer fås almindeligvis med to eller tre lag glas. De fleste har en tendens til automatisk at vælge vinduer med tre lag glas, men det er ikke sikkert, at det er nødvendigt. Varme vil altid undslippe igennem husets mest utætte elementer, og derfor er det ofte spild af penge at investere i vinduer med tre lag glas, hvis du bor i et ældre hus.
Med andre ord er varmetabet igennem vægge og tag ofte så stort i ældre hus, at du ikke vil opnå større besparelser ved at vælge vinduer med tre lag glas. I et nyere hus bør du dog altid vælge vinduer med tre lag.
Undersøg de forskellige typer af vinduer
Der findes rigtig mange forskellige typer af vinduer efterhånden, og der er ikke kun variation i mål og fremstillingsmaterialer. Én af de mest markante forskelle er vinduernes åbningsmekanismer, og det er også her, at der er størst forskel.
De fleste ældre huse har i dag topstyrede vinduer, som har hængsler for oven. Disse vinduer er praktiske og klassiske, men du begrænser også dig selv, hvis du automatisk vælger et topstyret vindue uden først at undersøge alternativerne.
Vendevinduer er for meget blevet den moderne erstatning til det klassiske topstyrede vindue. Et vendevindue udmærker sig især ved dens smarte drejefunktion, som gør det muligt at åbne vinduet og vende det rundt. Herefter er det muligt at vaske vinduets yderside, mens du står indefra. Denne funktion er især efterspurgt i de danske byer, da den er utroligt praktisk, hvis man bor i lejlighed på én af de øvre etager.
Vinduer helt uden åbningsmekanisme kaldes for fastkarmsvinduer. Disse vinduer er billigere end andre vinduer, og hvis du gerne vil spare penge, kan de være en god løsning til placeringer i huset, hvor det ikke er nødvendigt at kunne åbne vinduet. Mange vælger for eksempel at få enkelte fastkarmsvinduer i husets større rum, hvor der til gengæld er andre vinduer, som kan åbnes.
Vær opmærksom på prisen
Det vil altid være lidt af en investering af købe nye vinduer, og du skal være opmærksom på, at der kan være stor variation af prisen fra forhandler til forhandler.
Derfor er det altid en god idé at gå online, så du kan se priseksempler og blive klogere på dine muligheder. Et dyrere vindue er ikke nødvendigvis bedre, og derfor skal du i stedet kigge efter kundetilfredshed, garanti og lignende.
Du kan spare rigtig mange penge, hvis du er prisbevidst, når du køber vinduer. Alle vinduer fra danske forhandlere skal overholde de danske krav, hvilket giver dig en større kvalitetssikkerhed.