Aars Tennisklub afviklede i weekenden de åbne Nordjyske Mesterskaber i flot tennisvejr lige fra U-10 til og med U-16 for drenge og piger.
Der blev spillet kampe fra lørdag kl. 9.00 indtil ca. kl. 18.00, da regnen blev for meget om lørdagen. Søndag startede det hele op igen kl. 9.00 og sluttede kl. 15.00, hvor de endelige mestre var fundet i de forskellige årgange.
Den helt store triumfator var 11 årig Amra Vaizoviz (billedet) fra Aalborg Tennisklub, der både løb med guldmedaljen i u-12 og U-14 rækken for piger.
Frejlev Tennisklub sammen med Aalborg Tennisklub blev de 2 klubber, der løb med flest medaljer nemlig hver med 2 guldmedaljer og en i sølv. For Frejlev var det brødrene Frederik og Carl Udengård Schjelderup, der tog guld i u-10 og u-12 i meget suveræn stil.
Aars Tennisklub havde i alt 5 spillere med. De kæmpede alle flot i deres kampe, men desværre blev det kun til en enkelt medalje til Aars spillerne i single. Den løb Celina Kjær Christensen med, da hun sølv i pige u-14, hvor hun måtte se sig slået af Amra fra Aalborg. I double blev det også til sølvmedalje for Anton Linde og Nicolai Høgh.
Resultaterne blev som følger:
U10 pige: Simone Østergaard, ØBG Silkeborg - Ena Vaizovic, Aalborg Tennisklub 6-2,6-2
U-10 dreng: Frederik Udengård Schjelderup, Frejlev - Tobias Sudergaard, Frejlev 6-2, 6-2
U-12 pige: Amra Vaizovic, Aalborg Tennisklub - Marie H. Sørensen, Hasle 6-4, 6-2
U-12 dreng: Carl Udengård Schjelderup, Frejlev - Frederik Hansen, Hjørring 6-0, 6-0
U14 pige: Amra Vaizovic, Aalborg Tennisklub - Celina Kjær Christensen, Aars 6-4, 6-0
U-14 dreng: Victor Bang Mikkelsen, Silkeborg Tennisklub - Jonas E. Holmstrup, AGF 6-0, 6-0
U-16 dreng: Walther Malchau, Hjørring - Victor Bang Mikkelsen, Silkeborg Tennisklub 6-3, 6-1
Drenge double: Mads Knudsen/Svend Rughave Nykøbing Mors - Anton Linde/Nicolai Høgh, Aars 6-1, 6-4