Fredag d. 19. juli 2019 - �rgang 14

Aars-damer led første nederlag

19-11-2017

Håndbold: Herrerne vandt og damerne vandt ved weekendens hjemmestævne i Aars.

Tekst: Per Lyngby

Aalborg HK ligner et af de hold, som vil lege med i toppen af damernes 2. division i denne sæson. Der ventede derfor hjemmeholdet Farsø KFUM HK en svær opgave mod aalborgenserne søndag eftermiddag.

Hjemmeholdet gik dog uimponeret til sagen og på god fight og godt spil kunne Kristian Pedersens udvalgte gå til pausen med en føring på 11-8.

“I pausen snakker vi om, at nu skal vi ud og gi’ den gas, men vi kommer da slet ikke ud og Aalborg HK spiller en rigtig go halvleg og får lavet 20 kasser på os. Så en rigtig skidt halvleg som så gav et nederlag på 28-23 - vi satser lidt til sidst men kommer ikke op”, lyder det fra holdleder Klaus Hansen.

I herrernes 2. division havde Aars HK besøg af Skjern, og ligareserverne fra det vestjyske måtte forlade Aars med et sviende nederlag på 26-18 i bagagen. Sejren bringer Aars i kontakt med holdene øverst i puljen.

Løgstørs herrer hænger på i toppen af 3. division, hvor holdet senest har vundet med 28-24 over Aalborg HK på udebane. Aalestrup er 2 point efter Løgstør via en udesejr på 31-29 over Nibe.

I damernes 3. division led Aars HK sæsonens første nederlag, da holdet hjemme tabte med 23-25 til Aalborg HK. Vesthimmerlændingene besætter dog fortsat puljens førsteplads.

Der var lokalopgør i damernes jyllandsserien, hvor Blære-Hornum på hjemmebane ydede god modstand mod topholdet Løgstør, som dog kunne trække sig tilbage med en kneben sejr på 20-19.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!