Tirsdag d. 18. juni 2019 - �rgang 14

Aars er kommet stærkt tilbage

11-06-2019

Fodbold: Med en hjemmesejr på 2-1 er holdet reelt udenfor nedrykningsfare.

Tekst: Per Lyngby

For et par spillerunder siden var krisen til til at tage at føle på hos fodboldherrerne i Aars IK, hvor holdet så småt begyndte at nærme sig nedrykningsstregen.

Med sejre i de to seneste kampe - mandag 2-1 over IK Rosendal, er nedrykningsspøgelset dog sendt på sommerferie - til gengæld er toppen også langt væk. Der kommer derfor til at stå serie 3 bold på menuen igen i Aars IK  til efteråret.

"Kampen var af enorm betydning, da vinderen ikke længere skulle kigge ned mod stregen. Selvom vi forærer dem et mål allerede efter 6 minutter, sidder vi på det meste i første halvleg, hvor vi også kommer frem til store muligheder. Anden halvleg var knap nok begyndt før Rasmus Lund Poulsen var på spil og plantede bolden i nettet 2 gange. Resten af kampen kom vi til at stå længere tilbage på banen, hvor vi forsøgte at udnytte omstillingerne til at lukke kampen. Trods flere store muligheder lykkedes dette ikke. Alt i alt står vi godt på banen, hvorfor Rosendal reelt set ikke spiller sig frem til en chance i løbet af hele kampen", sagde træner Allan Leander Mikkelsen efter kampen. 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!