Håndbold: Håndbolddamer er ude i en stærkt forlænget sæson.
Tekst: Per Lyngby
Der var tale om en formssag, da håndboldkvinderne fra Aars HK søndag drog til Østbirk for at spille den anden oprykningskamp mod Østbirk. Med i bagagen fra det himmerlandske havde holdet nemlig en føring på 12 mål, som de østjyske damer da heller ikke kom i nærheden af indhente.
Kampen i Østbirk sluttede med en sejr til Aars på 24-23, og dermed er holdet nu klar til de to altafgørende kampe od Hornslet, som sluttede tredjesidst i 2. division, og derfor skal ud i oprykningsspil. Den samlede vinder af de to opgør spiller i 2. division efter sommerpausen.