Håndbold: Med en udesejr på 23-22 over ASA fik divisionsdamerne i Aars sæsonens første sejr.
Tekst: Per Lyngby
De har tørstet efter den i et stykke tid i Aars: En sejr til håndbolddamerne i 2. division, som torsdag aften drog til Aarhus og vandt en vigtig sejr og dermed endelig fik point på kontoen.
“Vi stod meget bedre defensivt end i de seneste kampe. Især Line Lysdahl, Karina Svolgaard, Mette Brandt og Pernille Pagh gjorde en stor indsats. Desuden spillede u-19 spilleren Maria Bauer en fin kamp på højre fløj. Jeg er både stolt og glad”, lød det efter kampen fra Aars-træner Jannie Lynge Johansen.
Med sejren rykker Aars lidt op i tabellen og passerer bl.a. ASA. Næste gang holdet skal i kamp er den 26. oktober, hvor Hornbæk kommer på besøg i Aars.