Onsdag d. 13. november 2019 - �rgang 14

Aars lukkede for mange mål ind

05-11-2019

Håndbold: 28 scoringer var ikke nok til at sikre point.

Tekst: Per Lyngby

Når man tillader modstanderne at score 30 gange i en håndboldkamp, kommer man sjældent ud af kampen som vinder!

Det skete da heller ikke for Aars HK’s damer i 2. division, som  udekampen mod Sæby var lidt for gavmilde i forsvaret, og så hjalp det som en skrædder et vist sted, at holdet selv nettede 28 gange-

“Ja, der bliver klar scoret for mange mål mod os, men jeg tror på, at mennesker i enhver situation gør det bedste de kan på et givet tidspunkt. Vi må arbejde videre med forsvaret. Vi spiller et fint angrebsspil, men kampen er for ujævn. Vi spiller fantastisk - laver fejl - spiller fantastisk osv. Vi må gerne lave fejl på holdet og er ved at øve os i at spille med høj risikovillighed og mod. Det koster desværre i denne kamp”, erkender træner Jannie Lynge Johansen, som med fortrøstning ser frem til næste kamp, som spilles på hjemmebane i Aars mod Ikast.

I den kamp skal de gerne scores flere mål, end der lukkes ind, da Ikast ligger lige under Aars med 1 point færre. En sejr til Aars vil give lidt luft til bundholdene.

I herrernes 2. division fortsætter Aars med at imponere - og vinde. Denne gang blev det til en udesejr på 29-23 over Skive, og dermed er Aars fortsat på pointhøjde med de to andre tophold i puljen.

I den kommende weekend spiller Aars på hjemmebane mod Tvis, som holder til i den tunge ende af tabellen.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!