Onsdag d. 29. januar 2020 - �rgang 14

Aars sejrede i topkamp

05-01-2020

Håndbold: Med en sikker sejr på udebane mod Hjallerup fik Aars slået et pænt hul ned til tredjepladsen.

På forhånd var der blot 2 point mellem Aars på andenpladsen og Hjallerup på tredjepladsen i herrernes 2. division, da de to hold gik på banen i Hjallerup. Der var således tale om en såkaldt 4-point kamp, hvor forskellen på sejr og nederlag ville være ganske afgørende i forhold til holdenes placering i rækken.

Med en sejr på 30-22 satte Aars tingene godt og grundig på plads - ikke mindst i anden halvleg, da de første 30 minutter var ganske lige og mundede ud i stillingen 13-13. Med sejren er der nu god luft ned til Hjallerup, som ligger 4 point efter Aars, medens Frederikshavn på førstepladsen er 2 point foran kimbrerne.

Generelt spillede Aars en rigtig god kamp over hele linien. Holdet kom foran med 3-4 mål midt i første halvleg, men et par udvisninger og nogle sløje afslutning tillod Hjallerup at udligne føringen, så det var helt lige ved pausen.

I de sidste 30 minutter stod der Aars på det meste. Jeppe Rask styrede spillet fornemt og med Nikolaj Jensen og Thomas Steffensen på de 2 backs, kunne Hjallerup ikke stå distancen. Specielt Thomas Steffensen var med sine 10 mål helt ustyrlig. Den tidligere Hjallerup-spiller, Jens Kvist, scorede 5 gange mod sin gamle klub, og i målet havde Toke Hedevang gode betingelser med et godt forsvar foran sig.

Næste kamp er hjemme i Idrætscenter Østermarken på næste søndag, hvor Hammel kommer på visit. 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!