Søndag d. 23. september 2018 - Årgang 13

Dyre 10 minutter for Hornum

10-06-2018

Fodbold: En føring på 3-1 blev vendt til nederlag på 3-4 i de sidste 10 minutter.

Tekst: Per Lyngby

Med udsigten til, at det ikke bare er det nederst placerede men også holdet, som slutter på 6. pladsen i puljen, er Hornum IF’s fodboldherrer i serie 2 i overhængende nedrykningsfare. Fredag skulle holdet forsøge at hente vigtige point i udekampen mod Aalborg KFUM, som er placeret på 3. pladsen i rækken med en meget lille teoretisk chance for at rykke op for snuden af Gundersted.

Og det så da også længe ud til, at det skulle lykkes at få de 3 point med hjem til markedsbyen. Men så gik det galt.

Mads Rask er tilbage i målform og bragte Hornum foran med 1-0 i kampens indledning. Hjemmeholdet udlignede midt i halvlegen, men Casper Pedersen sørgede for, at Hornum kunne gå til pause foran med 2-1. I anden halvleg udbyggede Mads Rask føringen til 3-1, og alt så lyst ud. Men så gik det galt på dødbolde. Med 10 minutter igen reducerede KFUM, og holdet fuldbyrdede et imponerende come back med yderligere to scoringer i overtiden, så et truende nederlag blev vendt til en sejr på 4-3.

Et rigtig dumt pointtab for Hornum, hvor man selv er alt for godt bevidste om, at det i den sidste ende kan betyde, at holdet degraderes til serie 3 i efteråret.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!