Fredag d. 24. maj 2019 - �rgang 14

FUIK er klar til topkamp på hjemmebane

01-09-2018

Fodbold: Med en flot udesejr på 2-0 i Storvorde er der lagt op til topbrag næste lørdag i Farsø.

Tekst: Per Lyngby

Efter uafgjort i udekampen mod Sønderup-Suldrup, stod der torsdag aften atter en kamp på fremmed græs på menuen for FUIK’s fodboldherrer i serie 2. Denne gang gjaldt det Storvord-Sejlflod.

“Vi var oppe mod et rigtig godt hold, som både ville spille fodbold og som gik til stålet. Dommeren havde kaldt os sammen før start og proklameret, at han gav lov til at gå til vaflerne”,fortæller FUIK’s træner Jens Bojer.

Christian Kurinow indleder med et godt forsøg men uden den fornødne held. Senere er det Jeppe Nyby, som bliver spillet helt fri efter aftale, men ha tror ikke på, at bolden når ham og afslutningen bliver forkølet og ingen mål i denne omgang. Derefter begynder SSB at bide fra sig, og Kristoffer Nørgaard Sørensen er heldig ikke at se gult efter en intense duel. En velspillende Lasse Jensen gik flere gange med tilbage i banen, og det er netop i sådan en situation, han finder Mathias Bak, som akkurat snitter bolden, så den stryger i nettet til FUIK-føring på 1-0, som også holdt til pausen.

I pausen skiftede Jens Bojer 3 mand ind - ikke på grund af dårlige præstationer på banen, men simpelthen fordi der er stor kamp om pladserne. En af de friske kræfter var René Terttu Hansen. som blot skulle bruge to minutter til at komme til en stor chance, som målmanden akkurat fik afværget med benene. I den anden ende disker målmand Niclas Skou Finnerup en klasse redning frem, og efter 78 minutter bliver det så 2-0 ved Lasse Jensen, som opsnapper riposten efter et godt forsøg af Musa Traore.

“Niclas Brøndum Berg, Jannik Skammeritz Larsen, Mikkel Mortensen, som også var en del af holdet denne aften,  stod også meget stærkt i billedet. Holdet skal have stor ros for det verbale i store dele af kampen. Det var virkelig tydeligt at overvære forskellen, når der blev kommunikeret og når der ikke blev det. Når alle går ind og bidrager til at holdet kommer før egoet, bliver man da stolt som træner”, slutter en meget tilfreds Jens Bojer.

Næste lørdag er der dømt topbrag på Farsø Stadion, hvor rækkens nummer 1, LKB-Gistrup kommer på besøg.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!