Fodbold: Disciplin og organisation på vanskelig bane.
Tekst: Per Lyngby
FUIK er fortsat ubesejret i serie 2, hvor det skærtorsdag blev til et enkelt på point, da udekampen mod St. Restrup sluttede 0-0.
“Det var nok en kedelig kamp at kigge på. Vi fik dog sat vores organisation, som vi gerne ville, og dermed gjorde vi det rigtig svært for dem i en kamp med ganske få målchancer”, lød det efter kampen fra FUIK-træner Jens Bojer.
St. Restrup er et fysisk stærkt hold som, som også spillede det simple spil på en bane, hvor det groft sagt var en umulighed at spille bold på græsset.
“Vi spillede efter forholdene og var disciplinerede i alt, hvad vi foretog os. Et fint resultat”, fastslår Jens Bojer, som næste gang skal have sine tropper i aktion på udebane mod Skalborg, som besætter den øjeblikkelige førsteplads i puljen.