Fodbold: Premieresejr på 3-1 over Hobro på udebane.
Tekst: Per Lyngby
Kunstgræs er fint, når det er vinter og efterår og de normale græsbaner er ubrugelige. Men i august vil de fleste fodboldspillere, og trænere, helst spille på græs.
FUIK-træner Jens Bojer var på forhånd irriteret over, at hans mandskab i serie 2 lørdag eftermiddag skulle i aktion på kunstgræsbanen i Hobro, men det er hjemmeholdet, som sætter rammerne, så det måtte han og spillerne bare indordne sig under. Til gengæld satte de så tingene, og hjemmeholdet, på plads med en sejr på 3-1.
“Det var lækkert med en sejr - ikke et mål for stor, tværtimod. Lasse Jensen har to friløbere inden der var spillet 4 minutter, og vi havde yderligere to kæmpe chancer i første halvleg, inden Jakob Christensen bragte os foran til sidst i første halvleg. Jesper Kristensen bragte os foran 2-0 så scorer de til 2-1 hvor vi ikke får clearet ordentlig. Lasse Jensen får scorer til 3-1 og lukker kampen. En fortjent sejr”, lød det efter kampen fra Jens Bojer.