Tirsdag d. 7. juli 2020 - �rgang 15

FUIK på førstepladsen med storsejr

24-06-2020

Fodbold: Tre hold kan slutte på førstepladsen i turneringen.

Tekst & foto: Per Lyngby   

Med en hjemmesejr over FUIK kunne Gundersted tirsdag aften sikre sig førstepladsen i Jutlander Banks Træningsturnering. Men sådan kom det ikke til at gå, gæsterne fra FUIK var i målhumør og vandt en sikker sejr på 6-2. Dermed bytter de to hold plads i tabellen, hvor FUIK overtager førstepladsen på en bedre målscore.

Jesper Kristensen gjorde det til 1-0, Kristoffer Vorre til 2-0 og Kristoffer Nørgaard og Jonas Sneftrup til 3 og 4-0, inden Rene Nuggi Petersen gav hjemmeholdet håb med to scoringer. Det var dog FUIK, som sluttede bedst af, da Oliver Leganger med 2 mål slog sejren på 6-2 fast.

I Hornum var Aars på besøg, og selv om kimbrerne til tider har vist godt spil i turneringen, så har det knebet med at finde vej til målet. Det kunne holdet heller ikke tirsdag aften, hvor Hornum til gengæld scorede 2 gange og dermed sikrede sig en vigtig sejr, som også holder holdet inde i kampen om puljens førsteplads.

Forud for sidste spillerunde ligger FUIK og Gundersted med 8 point, Hornum med 7 og Aars med 3. FUIK kan selv afgøre tingene ved at besejre Hornum hjemme, men en sejr til gæsterne vil betyde, at Hornum kan slutte som nummer 1, hvis Gundersted sætte point til mod Aars.

Alt er således åbent forud for sidste spillerunde i weekenden.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!