Fodbold: Oprykkerne fra Skelund havde ikke meget at skyde med, men hjemmeholdet var heller ikke skarp foran mål.
Tekst: Per Lyngby
Efter at have haft fremmed græs under fødderne i forårets første to kampe, kunne FUIK lørdag profitere af hjemmebanefordelen, da holdet hjemme på egen kunstgræsbane tog imod oprykkerne fra Skelund i serie 2.
FUIK vandt kampen 2-0.
Hjemmeholdet sad tungt på tingene kampen igennem, og burde have været foran allerede ved pausen, hvor stillingen dog var 0-0. Men midt i anden halvleg kom det forløsende mål, og kampen blev lukket endeligt med 10 minutter igen. Målene signeret Jesper Kristensen og Lasse Jensen.
“Vi havde vel 10 store chancer og 12 hjørnespark som vi desværre var uskarpe på. De havde to farlige omstillingschancer”, berettede FUIK-træner Rudi Møller efter sejren, som bringer FUIK på puljens førsteplads med 7 point for 3 kampe.