Håndbold: Damerne tabte sæsonens første hjemmekamp til Viborg Søndermarken.
Tekst & foto: Per Lyngby
Efter det skuffende nederlag i lokalopgør mod Farsø, hvor holdet havde fortjent mere, spillede Aars HK's damer søndag eftermiddag på hjemmebane mod Viborg Søndermarken. En kamp, som Aars tabte med 21-26. En kamp, som på nogle punkter kom til at ligne kampen i Farsø, hvor Aars flere gange måtte kæmpe for at komme tilbage.
“Efter en ok start med føring på 3-1, kommer de foran med 7-3 og vi taber energi. Trods det får vi lavet to gode come backs men formår ikke lige det sidste og stresser lidt for meget”, fortæller holdets træner, Jannie Lynge Johansen.
Træneren fremhæver Cecilie Hovmøller, Pernille Søgaard og Mette Brændt for at spille en fin kamp. Pernille Søgaard blev sit holds topscorer med 6 mål.