Tirsdag d. 10. december 2019 - �rgang 14

Gundersted har kurs mod toppen

14-09-2019

Fodbold: En sikker sejr over bundholdet og et nederlag til Nibe i Løgstør var vand på Gundersteds mølle.

Tekst: Per Lyngby

Bundholdet Morsø kunne som forventet ikke stille noget op, selv om de havde fordel af hjemmebane mod Gundersted lørdag eftermiddag.

“Det var bare et spørgsmål om, hvor meget vi kunne vinde. Dog skulle vi lige over et gult kort til Søren Munk i andet minut. Men det virkede også til, at det var det, som startede os. Anders Munk på tavlen efter et lille kvarter. Og så stod der Gundersted på resten af kampen. Kasper Brændstrup udbyggede ved en dødbold, og vi kom til pausen med 2-0 velvidende, at vi ville få stærk modvind i anden halvleg. Vi forventede egentlig, at Morsø ville komme med fuld fart, men det havde de simpelthen ikke kvalitet nok til. Thomas Trend scorede flot til 3-0, og i slutminutterne blev Kenneth Brændstrup flæsket af deres keeper, og Søren Munk omsatte straffet sikkert. En dag på kontoret på en håbløs fodboldbane. At Nibe snublede, det fokusere vi ikke det store på, vi skal bare skrabe alle de point sammen vi kan. Så tæller vi sammen til november”, lød det efter kampen fra Gundersteds Mikkel Lindhardt Hansen.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!