Fodbold: Udekampen mod AaB blev tabt med 0-4.
Tekst: Per Lyngby
Efter den flotte sejr over Chang skulle Gundersted søndag på en svær opgave på udebane mod AaB i herrernes jyllandsserie.
Hjemmeholdet vil formentlig tale med i toppen af rækken, hvilket de da også viste kampen igennem, hvor de var deres modstandere overlegne og sikrede sig en komfortabel sejr på 4-0.
“Vi kommer afsted med den yngste trup pt i denne sæson og spiller vel 75 rigtig gode minutter. Vi kommer hurtigt bagud, og så går det desværre lidt stærkt til sidst med scoringer i 77, 89 og 92 min.”, fortæller træner Stefan Vestergaard Olesen, som dog også erkender, at man var oppe mod et særdeles stærkt hold.