Fodbold: De to vesthimmerlandske klubber hentede begge et enkelt point i serie 2.
Fodbold: De to vesthimmerlandske klubber hentede begge et enkelt point i serie 2.
Af Per Lyngby
Gundersted havde brug for en sejr i topstriden, da de lørdag mødte Nørager-Rørbæk. Det blev dog kun til et enkelt point til landsbyklubben, som dog kan glæde sig over, at de to nærmeste konkurrenter også kom ud af runden med et enkelt point hver - Kvik-Aalestrup og FUIK delte nemlig i deres indbyrdes opgør, som sluttede 2-2. Gundersteds kamp sluttede 1-1.
Hornum var på en svær opgave på udebane mod Arden, og også her blev det til en deler - 2-2, efter at Hornum havde været bagud med 0-2. Desværre for dem, fik Nørager-Rørbæk altså også 1 point på kontoen, og dermed er Hornum kun 2 point foran det hold, som de kommer til at kæmpe med i kampen om at undgår nedrykning.
Ganske vist er Hornum bedst indbyrdes, men mon ikke holdet fra markedsbyen gerne havde set en enkelt eller ton af deres mange uafgjorte kampe vekslet til en sejr og dermed også vigtige point, der kunne have skabt luft til bunden. Som det er nu, er der lagt op til lidt af en gyser-afslutning, hvor Nørager-Rørbæk umiddelbart har et lidt lettere program, da de har bundholdet Trekroner på hjemmebane.
Næste opgave for Gundersted er FUIK på udebane, medens Hornum hjemme får besøg af topholdet Kvik-Aalestrup.