Mandag d. 23. september 2019 - �rgang 14

Gundersted rejste sig mod Ulbjerg

12-04-2019

Fodbold: Fortjent hjemmesejr på Freja Park torsdag aften.

Tekst: Per Lyngby

Efter nederlaget i Nibe, hvor holdet havde en off-day, var der kommet helt andre boller på Gundersted-suppen, da holdet torsdag aften spillede hjemme på Freja Park mod Ulbjerg. Kampen sluttede med en hjemmesejr på 2-0.

“Det var en helt anden indstilling og indsats, der blev lagt for dagen. I de første 25 minutter var gæsterne under konstant pres - uden at vi fik udbytte af det, trods gode muligheder til blandt andet René Nuggi Petersen. Men efter den første halve time faldt vores tryk, og ud af ingenting fik Ulbjerg en kæmpe chance, som heldigvis blev misset fri foran mål. 5 minutter før pausefløjtet stryger Anders Munk til baglinjen, laver et par sparkefinter, og med et følt indlæg finder han “Nuggi” ved bagerste stolpe, hvor bolden bliver headet i mål til pauseføring på 1-0 til os”, fortæller Gundersteds Mikkel Lindhardt Hansen til Lokaltindblik.dk.

I anden halvleg var Ulbjerg i teten og mest på bolden, men det var den tilbagevendte Thomas Trend fra Gundersted, som fik den største chance. Han brændte noget uforståeligt det store tilbud.  Med et kvarter igen, lukker Gundersted kampen, da et indlæg fra Mikkel Lindhardt Hansen ender hos Vadym, hvis hovedstød kun bliver halvklaret, hvorefter Daniel Fyllegraf er over riposten og scorer til 2-0.

“En fortjent sejr”, fastslår Mikkel Lindhardt Hansen.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!