Mandag d. 21. september 2020 - �rgang 15

Gundersted starter på udebane

07-08-2020

Fodbold: I denne weekend tager de lokale hold hul på efterårssæsonen.

Tekst & foto: Per Lyngby

Efter et forår uden turneringsfodbold, ser de vesthimmerlandske klubber frem til et efterår, som forhåbentlig kan afvikles uden påvirkning af corona.

Gundersted er kommunens højst rangerende hold med status af jyllandsserie. Oprykkerne lægger ud på udebane lørdag eftermiddag mod Jetsmark.

Løgstør, som er at finde i serie 1, skal også starte på fremmed græs, når de lørdag møder Aalborg KFUM.

I serie 2 spiller Kvik-Aalestrup fredag aften hjemme mod Tjele Vest Sport, medens FUIK samme aften drager mod øst og gæster Blue Hearts Arena i Bælum, som i foråret blev kåret som Nordjyllands smukkeste stadion. Nyoprykkede Aars venter med første kamp til næste weekend.

Hornum er at finde i serie 3, hvor holdet fra markedsbyen lægger ud på hjemmebane mandag aften, når Doense-Vebbestrup kommer på visit.

I en lokalpræget pulje i serie 4 starter FUIK fredag aften hjemme mod Haverslev, medens Strandby ligeledes hjemme møder Viborg Søndermarken. Aars spiller lørdag hjemme mod Tjele Vest Sport.

Gundersted, Løgstør, Ranum-Overlade/Vester Hornum og Vindblæs er havnet i samme pulje i serie 4, hvor Gundersted og Ranum/Overlade/Vester Hornum tyvstartede onsdag aften med en sikker sejr til sidstnævnte på hele 7-1. Løgstør spiller på tirsdag ude mod Dall-Ferslev, medens Vindblæs samme aften møder St. Restrup ude. 
 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!