Mandag d. 19. august 2019 - �rgang 14

Gundersted tromler videre

21-04-2018

Fodbold: Brumbasserne vandt den fjerde sejr på stribe.

Tekst: Per Lyngby

Det er efterhånden svært at se, hvem der skal stoppe de højtflyvende brumbasser fra Gundersted i serie 2. Lørdag vandt holdet den fjerde sejr på stribe, da nedrykkerne fra Hadsund blev sendt hjem til Østhimmerland med et nederlag på 0-2 i bagagen.

“Ja det kører godt lige nu”, lyder det fra Gundersteds Mikkel Lindhardt Hansen.

“Vi kommer foran på et hovedstød af Jesper Møller, utrolig nok. Og så havde vi faktisk kampen under kontrol. De havde intet kampen igennem. Omkring det 60. minut scorer René “Nuggi” Petersen også med hovedet. De havde masser af boldbesiddelse, men det førte intet til. En go’ dag på kontoret”, fastslår Gundersted-forsvareren.

Med sejren ligge Gundersted solidt på førstepladsen med 12 point efter 4 kampe - 4 kampe, hvor Rene “Nuggi” Petersen har scoret hver gang.

Torsdag spiller topholdet på udebane mod FUIK, som formentlig tørster efter at vise deres hjemmepublikum en noget bedre indsats, end den de så i 0-1 nederlaget mod Hornum.

Der venter dog FUIK en svær opgave mod et Gundersted-mandskab med masser af selvtillid - og en statistik, som siger, at de normalt har krammet på netop FUIK i de indbyrdes kampe.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!