Fodbold: Rene “Nuggi” Petersen sikrede en imponerende sejr på 3-2.
Han scorede en enkelt gang i sin debut for Gundersted i søndags. Onsdag aften kom Rene “Nuggi” Petersen så for alvor i fokus, da han med et flot hattrick sikrede Gundersted en sejr på 3-2 og dermed også en flot førsteplads i puljen.
“Det var et tændt Gundersted-hold, som trådte ind på Freja Park, hvor der ventede en stærk modstander i form af Aalborg KFUM, som havde vundet stort i deres første kamp. En blanding af klassiske Gundersted-dyder og et stort René "Nuggi" Petersen-show”, sikrede os sejren og de tre point, fortæller Gundersteds Mikkel Lindhardt Hansen til Lokaltindblik.dk.
Målræven slog til første gang allerede efter 5 minutter, da han opfangede en nedfaldsbold udenfor feltet hvorefter han udplacerede KFUM-keeperen. Anden gang “Nuggi” var på færde, fangede han målmanden langt ude og tippede frækt bolden hen over ham. Målet kom i en periode, hvor KFUM-mandskabet virkelig pressede på.
Også fra starten af anden halvleg satte gæsterne hjemmeholdet under tungt pres, som også førte til en reducering på hovedstød. Målet gav KFUM mere blod på tanden, og de var i teten det meste af anden halvleg. På en omstilling lykkes det Gundersted at score til 3-1. Alexander Møller serverede bolden til Rene Petersen, som ikke svigtede med ydersiden.
“Dermed virkede det til, at kampen var afgjort, men kort efter får Aalborg KFUM tilkendt straffe efter et hjørnespark, og de scorer til kampens resultat, fortæller Mikkel Lindhardt Hansen, der beskriver opgøret som en kamp med højt tempo masser af chancer og dramatik.
Med sejren topper Gundersted puljen med 6 point for 2 kampe, og de kan derfor mød op til lokalopgøret i Hornum på lørdag med masser af selvtillid.